Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Klar parat forår

Tænk, at det kun er et par dage siden, sneen lå smukt men tungt over haven. Nu er det hele smeltet, og de forårsblomster, der var kommet i eksil i drivhuset, er fundet frem igen. Nu er det jo lige før, den første forårsmåned officielt begynder. Og så gælder det om at være klar 🙂 Det er jo nærmest en festdag. Derfor måtte der også lidt flere blomster til i krukkegruppen i indkørslen, der ærlig talt så lidt mast ud, da sneen smeltede.Det gjaldt dog ikke den fine Helleborus ‘Winterbells’. Det vil sige, det gjorde det, den så ret fladmast ud, men så snart den tunge sne var smeltet væk, rejste stænglerne sig stolt igen. Det er altså en super plante. Læs mere om den her.Jeg kom (selvfølgelig) til at indkøbe årets første (men med garanti ikke sidste) hornvioler, Viola cornuta, da jeg var på indkøb. De ser så søde og sarte ud men klarer det lidt bistre forårsvejr i stiv arm, og lyser så dejligt op på en grå dag. Hornviol må være ugens yndlingsplante. Også nyerhvervede dobbelte tusindfryd, Bellis perennis, kom til at gøre de hvide og sart lysegule, dobbelte Primula selskab i gruppen.Spirende løg af narcisser og våriris plantet i krukker og svøbt i en dyne af mos fra græsplænen supplerede med lidt ekstra forårsstemning. Så nu kan marts godt komme an. Jeg glæder mig.

Skønhedskrise fra morgenstunden

Haven var et ualmindelig smukt syn her til morgen. Det var helt stille, og nattens sne havde lagt sig på træer og buske og skabt en helt eventyrlig stemning, der ikke blev mindre eventyrlig, da solen brød igennem morgendisen. Et virkeligt vintervidunderland.Men for nogle af havens træer og buske, var det næsten for meget med al den skønhed. Det var i særdeleshed de stedsegrønne, der befandt sig i lidt af en skønhedskrise. Sneen faldt som tung tøsne i aftes men efterhånden faldt temperaturerne også, så sneen blev liggende på bladene som store klumper af is. Mange var bøjet helt til jorden, men heldigvis ser det ikke ud til, at der er noget, der er knækket. Jeg gik straks i gang med en redningsaktion for at få rystet så meget af den isede sne af som muligt.Krisesituationen kunne dog ikke overskygge glæden over den smukke, hvide have, hvor alle fejl og mangler var visket ud. De gamle vinterstandere af sidste års stauder tog en sidste runde som dekorative elementer i haven og nåede lige at hilse på de første forårsbebudere, der stod og skuttede sig i sneen.

Nålestribet Primula

Jeg har jo gået og hygget mig vældigt med at sammenstille små krukkegrupper med de stedsegrønne planter, der har klaret sig igennem vinteren tilsat et strejf af forår med spirende blomsterløg og forskellige Primula. Men nu bliver jeg lidt bekymret på Primula’ernes vegne, for hvis vejrudsigten holder, og der kommer et ordentligt læs sne, går de væksthusproducerede blomster med garanti til. Så nu kommer de på et lille ferieophold i drivhuset, indtil sneudsigterne er drevet over.På plantebænken på terrassen er det Primula ‘Zebra Blue’, der hygger og spreder forårsstemning. Den fine blå Primula er ligefrem udnævnt til ugens yndlingsplante her i haven.Det er jo ikke hver dag, man oplever en blomst med nålestribede blomster – og så i sådan en dejlig, blå farve, der leder tanken hen på fint, gammelt porcelæn.

Påskeklokke på vej

Påskeklokke, Helleborus x orientalis, har stået med smukke, grønne blade hele vinteren, men nu er de ved at være lidt anløbne og er begyndt at få brune pletter og plamager. Et klart signal om, at de har gjort deres arbejde, så tiden er inde til at klippe de gamle blade  af og dermed undgå risikoen for, at eventuelle plantesygdomme spredes til nyvæksten.Det tætte, nærmest bunddækkende løv gemmer på en hyggelig hemmelighed. Neden under dem er blomsterne nemlig stærkt på vej. De får plads, lys og luft, når alle de gamle blade bliver klippet af ved jordoverfladen.Blomsterknopperne er allerede langt fremme. Et dejligt syn med løfter om snarligt forår.Tænk, at man kan være så heldig, at der kun er et par måneder til, at påskeklokke bedet ser sådan ud igen. Ih, hvor jeg glæder mig 🙂

Primula med dobbelte blomster

Forårsstemningen ved fordøren har lige fået et nøk mere ved hjælp af et par af de sødeste rosenknop Primula’er, jeg kender. Der er ikke frost på vejrudsigten de næste mange dage, og planterne står i det hele taget lunt i svinget under et bredt udhæng, så de heller ikke er udsatte for alt for meget fugt. Det bryder de fyldte blomster sig nemlig ikke om. Til gengæld er de glade for de kølige temperaturer under åben himmel og holder derfor dejligt længe, bare det altså ikke ligefrem er frostvejr. I så fald får de et lunende tæppe af fiberdug til natten eller kommer ind i bryggerset.Primula ‘Bellerose’ hedder sorten, der har blomster, der vitterligt ligner rosenknopper. Jeg er vild med den 🙂Samtidig spiller blomsternes farver i et spektrum, der strækker sig fra sart gul over lyserød til abrikos. En sød og sart symfoni, der spreder dejlig forårsstemning i krukkevelkomstkomiteen på fortrappen.Fordi jeg nu er så pjattet med Primula, blev det også lige til en kasse blandede, dobbelte Primula, der står tæt ved huset under udhænget i terrassens luneste krog, hvor de kan nydes indefra. Sorterne kommer fra to serier af Primula, der hedder henholdsvis ‘Suze’ og ‘Princess’. De er så fine og friske i farverne… En total kontrast til de fremherskende brune, grå og grønne nuancer i haven lige nu, at man kan blive helt glad bare af at stå og kigge på dem. Den lækre, rustikke jernkasse er fra B-Green, og det er Gartneriet Pedersen, der leverer de søde forårsbebudere til butikker i hele landet.Primula ‘Suze’ har lidt krøllede, dobbelte blomster, og kronbladene har en fin kant i en mørkere farvenuance, der giver et fantastisk farvespil i blomsten. Endnu en klar yndlings Primula 🙂

 

Årets første havebuket

Det vil nok være lidt af en tilsnigelse at påstå, at der er forår i luften i dag. Men så alligevel… Knopperne svulmer, fuglene kvidrer, og frosten er på flugt. Og ikke mindst – en tur rundt i haven gav blomster nok til en lillebitte havebuket, der skaber stor glæde inde i stuen, nu hvor længslen efter foråret er ved at stige mig til hovedet.En af de vinterblomstrende planter, der er leveringsdygtig i nogle stilke til min februarbuket, er den nye julerose hybrid, Helleborus ‘Winterbells’, der har de fineste små, nikkende juleroseblomster, der passer i dimensionerne til en buket, hvor vintergækker, Galanthus nivalis, er den bærende blomst. Læs mere om den nye julerose her.

Udover vintergæk og ‘Winterbells’ er der limegrønne blomsterknopper af Skimmia ‘Finchy’, grene af troldnød, Hamamelis ‘Arnold Promise’ med gule trevlede blomster og pilegrene med bløde, hvide gæslinger, der netop er begyndt at folde sig ud af deres blegrøde knopskel. En dejlig lille buket forårsbebudere i fine farver, der hygger gevaldigt på spisebordet nu, hvor mørket så småt falder på.

Vinterparty i haven

Der har tydeligvis været fest i køkkenhaven, mens jeg lige har været bortrejst i nogle dage. Sporene i sneen afslører, at der  er mindst et og formentlig også flere rådyr, der har opdaget de efterladte kålstokke og holdt et bedre middagsselskab på dem.Det skal nu være dem vel undt, for der er ikke meget grønt at nippe af i den snedækkede natur, og kålene synger alligevel på sidste vers. Men de har bare at holde sig fra mine spirende løg, de gode rådyr. Tilsyneladende har rådyr præference for palmekål…Men det er ikke kun i køkkenhaven, der har været party, mens jeg har været væk. Fodermesteren, der er taget på en lidt længere rejse, har tydeligvis ingen tiltro til, at den samvittighedsfulde fodring lever op til vanlig standard i hans fravær. Derfor denne kingsize foderautomat, der bliver monteret ved særlige lejligheder, så de små ikke skal lide nød. Det tager kun halvandet øjeblik, før fugle og egern har opdaget, at der er dækket op til fest.Et helt hav af forskellige småfugle flokkes om foderautomaten i dagtimerne. Her er det spætmejsen, der ynder at blære sig med, at den kan klatre både op og ned af træstammerne…… og her den flotte dompap, der formentlig er ved at lægge an til at charmere damer, så flotte farver som han har.

Vinterblomster er nu noget særligt

Jeg er vildt fascineret af de buske, der kan finde på at stå med store knopper eller ligefrem blomstre midt på vinteren, som om de er klar over, at det er nu, vi har allermest brug for det. En af mine favoritter er vintersnebolle, Viburnum tinus, der lige nu trodser vintervejr og ubehagelige vejrudsigter og skaber den dejligste havestemning med smukt grønt løv og fine blomsterknopper i cremefarvede skærme med et strejf af lyserødt.Busken, der kom til haven for seks-syv år siden som krukkeplante, har stået igennem lidt af hvert, som det fremgår fx her. Den har ry for at være sart og at have tendenser til at få svidninger, men her i haven har den det tydeligvis strålende og er blevet en flere meter høj busk, der blomstrer så fint hen over vinteren og det tidlige forår.Og ikke nok med at vinersnebolle blomstrer nu. Den sætter også lidt tiltrængt kulør på haven med  de fineste blå bær i flot farvespil med de røde stængler.

Spirer med fart på

Da jeg for en uges tid siden såede chili frø af egen avl, såede jeg rigeligt, fordi jeg ikke var stensikker på frøenes spiredygtighed. Såbakkerne har stået og hygget sig på det lune badeværelsegulv siden, og jeg skal da lige love for, at frøene har syntes om det luksusophold. De har gjort enhver bekymring til skamme og er spiret i stort antal.Faktisk er der spiret alt for mange, så nu har jeg haft fat i pincetten og luget nogle af de spæde kimplanter væk for at give bedre plads til de resterende. Samtidig er bakkerne kommet helt frem i forreste række i vindueskarmen, så planterne forhåbentlig ikke bliver alt for ranglede.De tre forskellige slags tobaksplanter, Nicotiana, der blev sået for et par uger siden er også spiret pænt og er nu kommet ud af plasticposerne og frem i lyset. Fascinerende, at så bittesmå frø, der spirer som så bittesmå kimplanter, kan nå at vokse sig til meterhøje sommerblomster i løbet af et halvt års tid. Det er nye sorter, jeg har prøvet i år, men de plejer at være både driftssikre og langtidsholdbare, som det blandt andet ses her.

Mere plads til planter

Drivhusbyggeriet er ramt af vejrlig. Det er hårdt for tålmodigheden, men til gengæld frigiver det kræfter til diverse affødte projekter 🙂 Et af de bedre er den projekterede fusion af det hvide og det gule bed. Fusionen skal først og fremmest skabe en smuk adgangsvej til drivhuset, men samtidig giver den en populær sidegevinst i form af mere plads til planter og nytænkning af farvesammensætning.Igen måtte vandslangen på arbejde for at markere forløbet, og så blev der ellers skrællet græstørv af. Tørvene bliver genbrugt til at etablere græs rundt om drivhuset, så der går ikke noget til spilde.

Dermed har jeg fået nogle jomfruelige kvadratmetre jord, der bare venter på smukke planter. Planerne rumsterer vildt i mit hoved … det er godt, der allerede er spirer på vej i vindueskarmen.Sikkert er det i hvert tilfælde, at der skal plantes nogle stedsegrønne buske i bedet, så det ikke tager sig alt for trist ud i vinterhalvåret. Det gælder det om at huske sig selv på netop nu, hvor man virkelig kan se, hvad de stedsegrønne betyder for haven. Heldigvis har jeg flere krukker med oplagte genbrugsplanter, der passer perfekte i den farveholdning, der er på tegnebrættet efter fusionen af det gule og det hvide bed. Den skønne Skimmia japonica ‘Finchy’ er selvskrevet til formålet.

Side 1 af 76

Helt hen i haven